EN

Cecilia Krill

Dato: 01-06-2016
Samarbejdspartner og rådgiver i Karlbak med særlig viden om kunstneriske virksomheder og uddannelsesudvikling.

Cecilia har fokus på at styrke kunstnere og kreative iværksættere til at skabe og varetage selvstændige arbejdsliv med klogskab, integritet og handlekraft.

 

Hun er særligt optaget af at designe og facilitere læreprocesser og undervisningsforløb, der gennem handling rækker ud over ”viden om”, og sætter sig i kroppen som erfaring og oplevet handlekompetence. Cecilia sætter altid deltagerne i spil på en livgivende måde, så de mærker ”meningen i maven”, som en forudsætning for at komme godt i gang med at gøre sin idé - eller sin drøm - til virkelighed. 

 

Når Cecilia ikke rådgiver og laver workshops hos Karlbak, arbejder hun i sin egen virksomhed, hvor hun bl.a. er spiludvikler, og fagbogsforfatter.

 

Cecilia er uddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium, diplomuddannet i Ledelse og Uddannelsesudvikling og kandidat i Læring og Forandringsprocesser fra Aalborg Universitet. Hun har tidligere ernæret sig som freelance musiker og underviser, og er nu optaget af at rådgive kunstnere og kreative projektmagere, og at hjælpe en række forskellige uddannelser med at klæde deres studerende på til et arbejdsliv som kreative entreprenører.

www.linkedin.com/in/ceciliakrill

 

ck@karlbak.dk

Powered by Søgaard & Co.